Parterapi

Parterapi

Samtalen er central og grundlæggende i parterapi.

Jeg vil hjælpe Jer med at kommunikere direkte og klart til hinanden på en måde, som hjælper Jer til at styrke Jeres samvær og nærvær.

I kan få hjælp til at udtrykke Jer om livsforhold, der almindeligvis er svære at tale om, ligesom jeg vil støtte Jer i at udvikle evnen til at lytte til hinanden og respektere hinandens følelsesliv uden at afbryde eller nedgøre hinanden.

For at I får mest muligt ud af parterapien, er det vigtigt, at I føler Jer trygge, forstået og mødt. I første samtale finder vi sammen ud af om I skal fortsætte i parterapi. Parterapeutiske forløb strækker sig typisk over 4-5 måneder, hvor vi mødes ca. hver 14. dag.

Hvad kan terapi hjælpe jer med ?

Måske genkender I en eller flere af nedenstående problematikker, eller I er optaget af noget helt andet:
• Vi er i tvivl om, hvorvidt vi skal have et barn sammen?
• Den ene part har været utro
• Den ene part drikker for meget
• Vores barn reagerer negativt hjemme og/eller i skolen
• Vi keder os sammen
• Den ene part er afhængig af sine forældre
• Den ene/begge parter er anklagende
• Den ene/begge parter er bebrejdende
• Vi skændes uafbrudt - om småting
• Vores barn har kolik, og vi kan ikke holde det ud
• Vi har brug for, at en udenforstående hjælper os til at kommunikere på en bedre måde
• Vi prøver for sidste gang at få vores familie til at hænge sammen
• Vores læge har rådet os til at gå i parterapi
• Skolepsykologen har rådet os til at få hjælp hos en terapeut, for at hjælpe vores barn
• Vores venner har anbefalet os at gå i parterapi
• Vi kan ikke holde ud af være sammen, og heller ikke at være fra hinanden
• Vi er uenige om, hvilke krav vi skal stille til vores børn
• Den ene part opfører sig urimeligt overfor den anden

Nogle par opsøger en psykoterapeut, fordi de har besluttet at afslutte forholdet og ønsker hjælp til en værdig skilsmisse - både af hensyn til sig selv, fælles børn og økonomien.
Andre par søger hjælp, fordi de er i tvivl, hvorvidt deres forholdet har tilpas megen kvalitet til, at de kan fortsætte livet sammen.

kafdlæajdkaæjdkæaskdfsaædksaædksæ